Skab fremtidens digitale koncepter
sammen med mig

Med over tre års erhvervserfaring og en professionsbachelor i Digital Konceptudvikling arbejder jeg med digitale løsninger, hvor brugeroplevelse og forretning skal hænge sammen. Jeg har erfaring med både UX og UI, og trives i samarbejdet mellem design, udvikling og forretning for at sikre løsninger, der fungerer i praksis.

Min digitale rejse

Jeg hedder Lise-Lotte. Min digitale rejse begyndte med uddannelsen til Multimediedesigner og tog for alvor fart hos webbureauet Aveo, hvor jeg gennem næsten tre år arbejdede med webdesign, grafisk design og visuelle identiteter. Siden byggede jeg videre med en professionsbachelor i Digital Konceptudvikling og erfaring fra det digitale konsulenthus Vertica, hvor mit fokus rykkede tættere på UI, UX og digitale produkter. I dag arbejder jeg som konsulent og UI Designer hos Mjølner Informatics, hvor jeg skaber digitale løsninger i tæt samspil med UX, udvikling og forretning. Min styrke ligger især i det visuelle, detaljen og i at skabe digitale oplevelser, der hænger sammen og er nemme at bruge.

Fra min tid hos Aveo har jeg erfaring med at drive 20–25 kundeprojekter sideløbende og følge dem hele vejen fra den første idé og kundedialog til den færdige lancering. Siden har arbejdet i tværfaglige teams givet mig en større forståelse for samspillet mellem brugernes behov, forretningen og de tekniske muligheder. Sammen med min baggrund i Digital Konceptudvikling gør det mig stærk i processen fra idé og koncept til en løsning, der fungerer i praksis.

Som UI Designer hos Vertica og Mjølner Informatics har jeg arbejdet med designsystemer, komponenter og professionelle designflows i Figma. Mit primære fokus er UI, men jeg arbejder gerne i krydsfeltet mellem UX, UI og konceptudvikling – og jeg nyder især at være med hele vejen fra den første idé til det færdige koncept. Min professionsbachelor i Digital Konceptudvikling har også givet mig et solidt fundament i brugerforståelse, UX metoder og udvikling af digitale koncepter.

Hos Aveo har jeg designet over 100 websites i WordPress med Elementor Pro og WooCommerce samt designet mere end 40 logoer i Adobe Illustrator. Det har givet mig både teknisk indsigt, visuel detaljesans og stærke færdigheder inden for digitalt og grafisk design.

Jeg holder mig løbende opdateret på nye muligheder, og særligt lige nu inden for AI, hvor jeg senest har udbygget mine kompetencer i Claude ved at opsætte en skill til min egen personlige AI-assistent. Med viden om mine arbejdsopgaver, projekter og arbejdsgange hjælper den mig med at strukturere min arbejdsdag, skabe overblik og fungere som løbende sparringspartner.
Jeg bruger AI til at udfordre mine tanker, kvalificere designvalg og skabe hurtigere iterationer i designprocessen – men altid med et kritisk blik.
Jeg ser AI som et værktøj, der først for alvor skaber værdi, når det kombineres med faglig viden og evnen til at vurdere det, man får tilbage.

Mine udvalgte projekter

Hotel Mageløs

Dette projekt omfattede den visuelle identitet og funktionelle opbygning af siden. Jeg designede en stilren og brugervenlig hjemmeside, der fremhæver hotellets unikke atmosfære og faciliteter, hvilket gav mig prisen “Månedens hjemmeside” hos Aveo.

Maxi Zoo

Under min uddannelse udviklede jeg et digitalt koncept af Maxi Zoos Poteklub. Med afsæt i Design Thinking designede jeg en loyalitetsapp med digitale potemærker, personaliserede tilbud og AI-baseret rådgivning med fokus på en engagerende kundeoplevelse.

Limone Cup

Hos Aveo redesignerede jeg hjemmesiden for Limone Cup for at forbedre brugeroplevelsen samt det visuelle budskab. Fokusset var på at skabe en mere moderne og responsiv design, der effektivt præsenterer rejsen og brandets budskab bedre.

Søstrene Grene

I mit bachelorprojekt videreudviklede jeg Søstrene Grenes app med fokus på digital loyalitet. Gennem research og UX/UI designede jeg nye funktioner, der styrker loyaliteten gennem kreativitet, inspiration og fællesskab frem for klassiske belønninger.

OBS! Projekterne fra min tid hos Aveo kan være blevet ændret af kunden sidenhen.

Sådan arbejder jeg

Jeg arbejder bedst i et miljø med faglig sparring, klare processer og tæt samarbejde på tværs af roller. Min erfaring fra både bureau og konsulentbranchen har lært mig, hvor vigtigt det er at kommunikere tydeligt, holde overblik og sikre en fælles forståelse af målet. Jeg har gennem årene arbejdet på mange forskellige digitale og grafiske projekter, hvilket har givet mig et stærkt blik for kvalitet, struktur og forventningsafstemning i alle faser af processen. Uanset om jeg arbejder med UX flows, UI detaljer eller større koncepter, går jeg struktureret til opgaven og gør mig umage for at levere løsninger, der er gennemarbejdede, brugervenlige og visuelt sammenhængende.

års erfaring
0 +
webløsninger
0 +
logoer
0 +

Kundeudtalelser

Her er et udpluk af anmeldelser, som jeg har modtaget i min stilling som Web- & Grafisk Design Specialist hos Aveo.
Feedback er en vigtig del af mit arbejde, og jeg værdsætter hver eneste kommentar, da de motiverer og hjælper mig med at blive bedre.